Browser Kategori

Jeg har testet for dig..

Jeg har testet for dig..

Fibre Water

22. oktober 2017
Fiberwater

Dette indlæg er sponsoreret

I sidste uge prøvede jeg Fibre water, som er kildevand tilsat inulin.  Jeg fik en pakke med 12 x 0,5 l. og drak to om dagen, som supplement til min almindelige kost og væske. De smager som vand med lidt citron i, så det er dejligt friskt.

Hvad er Fibre Water? 

Det interessante ved Fibre Water er at vandet er tilsat inulin, som er en fiber der findes i de fleste grøntsager. Inulin er en fiber, som virker som næring (præbiotika) for tarmens sunde bakterier og får dem til at formere sig. En flaske indeholder  6 gram inulin, som er udvundet af grøntsagen cikorierod. Kostfibre som inulin er med til at nedsætte kolesterol, stabiliserer blodsukkeret og holde maven i gang. Det anbefales at vi danskere spiser 25 – 30 gram. kostfibre om dagen, men undersøgelser viser at gennemsnittet desværre kun ligger på 15 gram. kostfibre om dagen. Hvis du har vanskeligt ved af den ene eller anden grund at få spist nok fibre, så kan det være ganske fint at supplere kosten med fibre water.

Hvilken effekt fik jer? 

Jeg synes Fibre Water smager rigtig godt, den lidt syrlige smag var gange opfriskende efter at have dyrket sport. Selvom jeg har en fin varieret kost med mange grøntsager og er opmærksom på at få drukket rigeligt vand, så havde jeg alligevel tabt mig 2 kg. på de 7 dage, hvor jeg drak vandene.

Fiberwater

Fiberwater

Jeg har testet for dig..

Boganmeldelse: Funktionel Træning

19. oktober 2017
Således er det tanken med bogen, at styrketræningsøvelserne skal være overførbare til hverdagen, hvad enten målet er at øge din hurtighed, smidighed eller styrke. Træningen skal altså, for at blive i bogtitlens terminologi, være funktionel, og den enkelte øvelse skal derfor tjene et dagligdagsanvendeligt formål.

Bogen starter med Thomas Rode Andersens trænings- og livsfilosofi, der overordnet præsenteres under parolen, der lyder, at en dag uden træning er en dag uden mening. Herefter tager bogens anden forfatter, Thilde Jo Marbjerg, temaet om kost under særlig behandling og forklarer, hvad kosten betyder for din generelle sundhed og præstationsevner. Herefter følger 20 proteinrige opskrifter, der skal sikre, at du kan præstere optimalt under træning, og at du spiser rigtigt efter træning med henblik på at restituere bedst muligt.

Herefter følger samarbejdspartneren Dennis Frisch’ træningsfilosofi som indledning til resten af bogens sider. Side for side bliver du guidet til, hvordan du skal udføre de mange forskellige styrketræningsøvelser og øvelser til kredsløbstræning. På den måde afspejler træningsøvelserne den holistiske tilgang til træningen, som præsenteres i bogen.

Det hele rundes af med en række forskellige træningsprogrammer, der både henvender sig til den utrænede og den trænede person.

Bedømmelse:★★★★☆☆

Forfattere: Thomas Rode Andersen, Thilde Jo Maarbjerg og Dennis Frisch
Forlag: Politikens
Vejl. pris: 300,-
Antal sider: 224
Jeg har testet for dig..

Boganmeldelse: Ned i vægt med LCHF

19. oktober 2017

En startguide til en kost uden kulhydrater!

Ned i vægt med LCHF er en guide til dig, som gerne vil ned i vægt og undgå store mængder af kulhydrater i din kost. Bogen introducerer LCHF kurens principper og indeholder en lang række opskrifter, som gør det nemmere at implementere diæten i din hverdag.

LCHF_løb_boganmeldelse_løberneVidenskaben bag LCHF
LCHF-kost ligger i samme kategori som paleo, stenalderkost og andre kosttrends, hvor man undgår kulhydrater og derfor primært får energi fra fedt og proteiner.

Det er almen viden, at kroppen dagligt skal have tilført kulhydrat for at fungere. Kulhydrat nedbrydes i kroppen til glukose, der er et sukkerstof, som muskler og hjerne bruger for at holde sig kørende. Er der ikke glukose til stede i kroppen, nedbryder kroppen fedt til ketoner. Kroppen bruger nu ketoner i stedet for glukose. Dette skulle være den videnskabelige forklaring på, at LCHF kuren er god til dem, som vil tabe sig. Hvis der ikke er kulhydrater til stede i kosten, forbrændes der mere fedt. Derfor skal en LCHF-kost også være rig på fedt – vel at mærke de gode fedtstoffer, som sikrer, at man ikke føler sult på trods af, at kulhydratrige produkter som mel, brød og pasta tages ud af kosten.

LCHF kuren er dog ikke udelukkende til folk, der gerne vil tabe sig, idrætsudøvere skulle i følge bogens forfatter også have gavn af at følge en LCHF kur. Et eksempel er den svenske toptriathlet Jonas Colting, som eftersigende også lever efter kurens principper.

Hvordan LCHF praktiseres:
Kort sagt går kuren ud på at spise få kulhydrater og større mængder af sundt fedt og protein.

Bogen indeholder råd og tips til, hvordan du får implementeret kuren i din hverdag, samt 65 opskrifter på hverdags mad, som også kan tages med i madpakken. Der er op til flere madplaner, samt et kapitel om hvordan du kommer over startvanskelighederne ved at omlægge dine spisevaner til blot at indeholde få kulhydrater. Bogen er rent grafisk meget inspirerende med farverige fotos af maden.

Alt i alt en meget læservenlig bog som virker motiverende og inspirerende til selv at komme i gang med at afprøve opskrifterne og den lovende kur. Ned i vægt med LCHF får karakteren 5 ud af 6, da det er en bog der er nem at gå til. Den har tilstrækkeligt med motiverende tips, enkle opskrifter og farverige fotos – dog mangler der lige dét lille ekstra.

Bedømmelse:★★★★★☆

 Titel: “Ned i vægt med LCHF”
Forfatter: Diana Kaiser
Forlag: Politikens Forlag
Antal sider: 168
Vejl. pris: 250,-
Jeg har testet for dig..

BOGANMELDELSE: Styrketræning for kvinder

19. oktober 2017
Styrketræning for kvinder er Lotte Arndals bud på en styrketræningsbog dedikeret til kvinder i alle aldersgrupper og på alle træningsniveauer.

Følger du bogens træningsprogrammer, kan du fysiologisk set træne dig 10 år yngre på 12 uger, lover bogen. I bogen guider Lotte Arndal dig til intervaltræning, den rette træningsintensitet, og hvor ofte og hvor hårdt du bør træne.

En stor del af bogen er dedikeret til forskellige træningsprogrammer til både begynderen, den let øvede og den træningsvante kvinde med et væld af øvelser med dertilhørende beskrivelser af de respektive øvelser.

I mellem træningsprogrammerne er der indlagt en række korte bidrag fra kvinder, der har haft gavn af Lotte Arndals træningsprogrammer. Også bogens ‘Hjælp, jeg har for travlt’ træningsprogrammer bør fremhæves – en sjov og godt tænkt feature, der passer godt perfekt tidens trend om stadig at presse træning ind i en travl hverdag.

Bedømmelse:★★★★☆☆

Jeg har testet for dig..

Boganmeldelse: 4:3 kuren – 4 uger, 6 kilo og 2 størrelser

19. oktober 2017

Kombiner din normale diæt med faste!

4:3 kuren er for dig, der ønsker at tabe dig uden at skulle foretage en radikal livsstilsændring. Selvom 4:3 kuren er en kur, betyder det blot, at du skal spise anderledes, end du plejer, halvdelen af tiden for at nå et vægttab.

4:3 kuren__løb_boganmeldelse_løberne5:2 kurens vilde efterfølger
Du kender måske 5:2 kuren. Den går ud på at spise almindeligt 5 dage om ugen og være let fastende 2 dage om ugen. På fastedagen må man kun indtage 500 eller 600 kcal. Ved 4:3 kuren er det blot en dag mere om ugen, du skal være let fastende, hvilket gør kuren til en mere ekstrem version af 5:2 kuren.

Derfor skulle kuren virke
Forfatterne til bogen påstår, at kuren virker fordi, man kun er på kur hver anden dag. Den ene dag er man altså ikke på kur, og kan spise hvad man vil. Således lider man intet afsavn og skal kun hver anden dag forholde sig til slankekurens regler. Kuren bliver af forfatterne selv kaldt for ‘kuren uden afsavn’, fordi man skal fokusere på de ting, man gerne må spise, frem for de ting man ikke må spise.

Sådan praktiserer man 4:3 kuren
På en fastedag skal man spise 500 kcal, og på en ‘spis frit dag’ må man spise så meget, man vil.

Efter sigende spiser man på en fastedag kun 25% af, hvad kroppen har brug for. Mens man på en ‘spis frit dag’ spiser cirka 110% af, hvad kroppen skal bruge af energi. Derfor vil man alt i alt indtage mindre energi, selvom man spiser løs hver anden dag.

Bogen er fyldt med tips, strategier og cases, hvor man kan læse om andres succesoplevelser med kuren. Nogle af tipsene lyder: “vej dig hver dag”, “tyg dig mæt i sukkerfrit tyggegummi” og “motionér altid før et måltid”.

Sidst i bogen er der opskrifter og inspiration til, hvad man kan spise på fastedage for at sikre, at man kun indtager 500 kcal. Alt i alt en spændende bog med gode råd til hvordan man via små skridt indstiller sig på en sund livsstil. Dog er 4:3 kuren ikke en ny skelsættende kur og nogle af pointerne gentages flere gange. Derudover kan man som læser savne inspirerende fotos til opskrifterne.

Bedømmelse:★★★★☆☆

 Titel: “4:3 kuren – 4 uger, 6 kilo og 2 størrelser”
Forfatter: Dr. Krista Varady og Bill Gottlieb
Forlag: Politikens
Antal sider: 176
Vejl. pris: 250,-
Jeg har testet for dig..

Boganmelselse: Svinetræning – rå og effektiv udetræning for alle

19. oktober 2017

Kom bag et effektivt udendørs træningskoncept, som kan bruges af alle løbere, der vil kombinere træningen med nogle gode øvelser og lære at bruge naturen mere eksperimenterende. 

De fleste af os løber en gang i mellem i skoven, og nogle af os tager måske også et par øvelser i de opstillede udendørs fitnessområder i lokalområdet. Men har du overvejet, at du ligeså nemt kan lave naturen om til dit træningscenter? Det vil bogen Svinetræning hjælpe dig i gang med, så du kan få styrket kroppen udover normalt løb.

Folkene bag
Bogen Svinetræning er skrevet af Peter Løwenstein og Jens Bojsen-Møller, som begge er idrætsfysiologer fra Københavns Universitet og derfor har mange års erfaring både teoretisk og praktisk. De har sammen udarbejdet træningskonceptet Svinetræning, som er baseret på 10 enkle regler, hvoraf den første regel er, at det skal være sjovt. Herefter følger regler om, at træningen skal foregå udendørs, at den ingen remedier kræver, og at træningen er eksperimenterende og bygger på viden og veldokumenterede principper. Svinetræning kan udføres af alle, og bogen indeholder en lang række øvelser og træningsprogrammer til både begyndere og øvede, så der er garanteret sved på panden.

Pædagogisk indføring
Bogen indledes med en introduktion til de termer som bruges i bogen, så læseren er helt med på, hvad ord som eksempelvis ‘plyometri’ og ‘core-træning’ betyder. Svinetræning er en back to basic bog, som ønsker at simplificere fysisk aktivitet, så det er nemt, sjovt og enkelt. Til daglig bruger mange af os rigtig meget tid indenfor, og vi bruger redskaber som ikke udfordrer vores kreativitet og motorik. Derfor er svinetræning udviklet til at bringe os ud af døren, ud i naturen og ud i den friske luft, hvor kreativiteten blomstrer.

Bogens opbygning
Bogen er bygget meget overskueligt op og guider læseren igennem filosofien bag koncepter som konditionstræning, styrketræning, koordinationstræning, udstyr samt træning i skov, strand, by eller på landet og slutter af med vejledning til, hvordan specielle aldersgrupper som børnesvin og gamle svin også kan få glæde af konceptet.

Der er også gode råd specifikt til løb, og hvordan man kan variere sit løb i naturen. Svinetræning er skrevet lettere humoristisk og er fyldt med motiverende fotos af øvelserne i indbydende sommerlig natur. Ved hver øvelse er der en anatomisk figur, som viser præcis hvilke muskler, der trænes.

Efter en lektion hård og effektiv svinetræning, anbefales det at afslutte med et forfriskende bad, som i svinesammenhæng er et bad i hav eller sø. Svinetræning er helt sikkert kommet for at blive!

Bedømmelse:★★★★★☆

Titel: Svinetræning
Forfatter: Peter Løwenstein og Jens Bojsen-Møller
Forlag: Turbine
Antal sider: 180
Pris: 280,-
Jeg har testet for dig..

Boganmeldelse: Motivation!

19. oktober 2017

Boganmeldelse: Motivation! Udgivet i Løbemagasinet

Amanda Bøge Bohn anmelder  Mentaltræning, Træningsbøger

Vi har anmeldt træningsbogen “Motivation! Nå i mål med din træning”

Motivation! Giver dig et indblik i de processer, der er afgørende for at nå i mål, hvad end dit mål er bare at komme i gang og fastholde den gode rytme, eller om det er at forbedre dig på den ene eller anden måde.

Bogen består af 22 letlæselige kapitler, som fører dig grundigt ind i årsagerne til, at motivationen falder og stiger

For de fleste stiger og falder motivationen i forhold til træning, og til tider kan man i længere perioder helt miste motivationen.

I Motivation! får du vejledning til at få og bevare motivationen – uafhængigt af dit ambitionsniveau. Bogen består af 22 letlæselige kapitler, som fører dig grundigt ind i årsagerne til, at motivationen falder og stiger. Derved beskriver den også, hvordan du bevarer motivationen og ser muligheder i stedet for udfordringer.

Det er befriende, at bogen ikke har fastlagte træningsplaner over, hvordan du skal tænke og handle for at lykkes.

Bogen tager udgangspunkt i hverdagssituationer, som kan virke udfordrende i forhold til at opretholde motivationen til at træne

I stedet inviteres du til refleksion over dine egne tanker og handlinger gennem spørgsmål som “Hvad vil du helt konkret gøre i typiske svære situationer for at vælge at træne?”

Bogen bliver dermed et yderst personligt værktøj til, hvordan lige netop du opnår motivation til de gøremål, som du ønsker at fastholde glæden ved. Bogen tager udgangspunkt i hverdagssituationer, som kan virke udfordrende i forhold til at opretholde motivationen til at træne. Med enkle tips får du redskaber til at vende situationen og opretholde din motivation.

Bogen er delt op i forberedelse, handling og vedligeholdelse, så du kan læse om lige præcis den fase, du selv befinder dig i.

Motivation! er skrevet af Nicklas Pyrdol (sportspsykologisk konsulent og del af Team Danmarks netværk), Brian Overkær (fysioterapeut, konceptudvikler og foredragsholder) og Henning Langberg (professor ved Københavns Universitet).

Bedømmelse:

 

Titel: MOTIVATION! Nå i mål med din træning!

Forfatter: Henning Langberg, Nicklas Pyrdo, Brian Overkær

Forlag: FADL

Antal sider: 277

Vejl. pris: 280,-