Jeg har testet for dig..

Boganmeldelse: Funktionel Træning

19. oktober 2017
Således er det tanken med bogen, at styrketræningsøvelserne skal være overførbare til hverdagen, hvad enten målet er at øge din hurtighed, smidighed eller styrke. Træningen skal altså, for at blive i bogtitlens terminologi, være funktionel, og den enkelte øvelse skal derfor tjene et dagligdagsanvendeligt formål.

Bogen starter med Thomas Rode Andersens trænings- og livsfilosofi, der overordnet præsenteres under parolen, der lyder, at en dag uden træning er en dag uden mening. Herefter tager bogens anden forfatter, Thilde Jo Marbjerg, temaet om kost under særlig behandling og forklarer, hvad kosten betyder for din generelle sundhed og præstationsevner. Herefter følger 20 proteinrige opskrifter, der skal sikre, at du kan præstere optimalt under træning, og at du spiser rigtigt efter træning med henblik på at restituere bedst muligt.

Herefter følger samarbejdspartneren Dennis Frisch’ træningsfilosofi som indledning til resten af bogens sider. Side for side bliver du guidet til, hvordan du skal udføre de mange forskellige styrketræningsøvelser og øvelser til kredsløbstræning. På den måde afspejler træningsøvelserne den holistiske tilgang til træningen, som præsenteres i bogen.

Det hele rundes af med en række forskellige træningsprogrammer, der både henvender sig til den utrænede og den trænede person.

Bedømmelse:★★★★☆☆

Forfattere: Thomas Rode Andersen, Thilde Jo Maarbjerg og Dennis Frisch
Forlag: Politikens
Vejl. pris: 300,-
Antal sider: 224

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar