Artikler

Idræt, forskning og sundhedsvidenskab

19. oktober 2017

POSTED: 8. JANUAR 2013 KL. 01:14   /   BY SUND & HED   /   COMMENTS (0)

TAGS: ALDRING, ÆLDRE, FORSKNING, INAKTIVITET, PLAYWORKS, SUNDHED, SUNDHEDSPERSPEKTIVER, TEMA: IDRÆT

Forskning er et centralt aspekt af al videnskab. Idræt og sundhed har ikke en lang videnskabelig tradition som for eksempel fysik, til gengæld er de ph.d. studerende fast besluttet for, at den viden, som de producerer skal være til gavn for samfundet og ikke blot være et kapitel i en lærerbog. Vi har spurgt to ph.d. studerende om deres projekt og bedt dem gøre rede for, hvordan deres projekt bidrager til sundhedsvidenskaben.

Nadia Lauritzen og Amanda Bøge Bohn

Stud. scient 

På idræt og sundhed er forskning særlig interessant, fordi det spænder over en lang række videnskabsfelter, men alle med udgangspunkt i den humane krop og dens bevægelser. Dette kan opleves som idræts stærkeste styrke men er samtidig også den største svaghed. Idræt er som videnskabsfelt nemlig meget flertydig og ukonkret, hvilket udfordrer hele videnskabens eksistensgrundlag.

Samtidig er det også det, som gør idræt til et dynamisk og formbart videnskabsfelt. Idræt er på mange måder en videnskabelig Joker, som både arbejder med humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Instituttets forskningsapparat består i dag af seks forskningsenheder og seks centre. I det følgende vil to forskningsprojekter blive præsenteret. De repræsenterer to helt forskellige videnskabsområder indenfor det idrætslige videnskabsfelt og bidrager på hver deres måde til sundhedsvidenskaben.

Demografiske ændringer fører til forskning om aldring

I 2011 afsluttede Lars Grøndal Hvid sin ph.d. afhandling om betydningen af akut fysisk inaktivitet hos ældre. Projektet var en del af et større projekt omkring aldrings betydning for muskelfunktion og generel fysisk funktion hos ældre. Ældres sundhedstilstand er de seneste par år blevet et hot forskningsemne, selvfølgelig fordi der i fremtiden kommer flere ældre medborgere. Det er forbundet med store samfundsmæssige udfordringer herunder øgede udgifter til sundhedsydelser.

Foto: Colourbox

Udover de økonomiske konsekvenser har fysisk funktionalitet også stor betydning for den enkelte ældres velfærd. Det er således af afgørende betydning for både samfundet og den ældre at finde frem til tiltag, der kan begrænse de problemer, som opstår i forbindelse med alderdommen.

Inaktivitet og skeletmuskulaturens kontraktile funktion

Lars G. Hvids projekt omhandlede effekten af akut fysisk inaktivitet samt efterfølgende genoptræning på ældre menneskers muskelfunktion. Akut fysisk inaktivitet er hyppigt forekommende hos ældre i forbindelse med for eksempel en hospitalsindlæggelse efter for en voldsom lungebetændelse.

Projektet bestod af to studier. Et hvor inaktiveringsperioden var fire dage efterfulgt af syv dages genoptræning, og et hvor inaktivitetsperioden var 14 dage efterfulgt af 28 dages genoptræning. Forsøgspersonerne bestod af en gruppe på 42 raske unge og ældre mænd med samme generelle fysiske aktivitetsniveau. Måleparametrene var både på helkrops (maksimal og eksplosiv muskelstyrke) og på enkeltmuskelfiber niveau (makimal muskelstyrke, Ca2+ sensitivitet).

Akut fysisk inaktivitet har store konsekvenser for ældre

På helkropsniveau viste studierne, at den maksimale og eksplosive muskelstyrke faldt mere hos ældre end hos de yngre testpersoner. Samtidig havde de ældre sværere ved at genvinde dette ved genoptræning. På enkeltmuskelfiber niveau var der en forskel i Ca2+ sensitiviteten, hvor den hos de unge testpersoner faldt i type IIa muskelfibrene (de hurtige/eksplosive som sprintere har), og hos de ældre i type I muskelfibrene (de langsomme/udholdende som maratonløbere har).

Konklusionen på projektet var, at ældre er mere påvirkede af perioder med akut fysisk inaktivitet end unge. Hos ældre, der i forvejen har en lavere muskelfunktion end unge, kan perioder med for eksempel hospitalsindlæggelser således have store negative konsekvenser. Vi spurgte Lars G. Hvid, hvad man så kan gøre for at mindske faldet i lårets muskelfunktion?

»Først og fremmest gælder det for ældre om at være fysisk aktive generelt set, og herigennem bibeholde så meget muskelfunktion og fysisk funktion som muligt. I forhold til perioder med akut fysisk inaktivitet er der flere scenarier. For eksempel kan man gennemføre styrketræning som forebyggelse i ugerne op til. Uanset om dette er muligt eller ej, er det helt essentielt at gennemføre styrketræning som behandling efterfølgende. Og gerne så tidligt som muligt«

Forskning fører til nye spørgsmål

I dag arbejder Lars G. Hvid på en fortsættelse af sit ph.d.  Det er et EU-støttet projekt med samarbejdspartnere i både Danmark og Tyskland, omhandlende effekten af fysisk træning på den generelle fysiske funktion og muskelfunktion hos ældre.

Lars G. Hvids ph.d. projekt er et udtryk for biologisk orienteret forsknings indenfor idræt. En anden ph.d.-studerende på idræt Christian Engell, har en mere humanistisk/samfundsvidenskabelig orientering. Hans ph.d. projekt tager udgangspunkt i det, som er mange inaktive børns yndlingsbeskæftigelse, nemlig spillekonsoller og elektronisk legetøj. Christian Engell vil undersøge, hvordan det elektroniske legetøj, indvirker på børnenes leg og hvordan man kan gå fra inaktiv leg til aktiv leg.

Børn og elektronisk legetøj

Inaktivitet er desværre blevet mere og mere udbredt blandt børn og unge de seneste år. Det sker i takt med at børnenes hverdag bliver mere og mere stillesiddende. Samtidig indbyder de elektroniske underholdningsmidler til mange stillesiddende timer foran diverse skærme. Denne inaktive livsstil kan medføre livsstilssygdomme såsom overvægt, dårlige knogler og dårlig motorik hos børnene.

Håbet er, at Christian Engells forskning kan gøre pigens leg mere aktiv. Foto: Colourbox

Christian Engell har især interesseret sig for, hvordan man kan gøre børn mere fysisk aktive ved at tage udgangspunkt i deres dagligdag. Børn er i dag ikke ligeså fysisk aktive som tidligere, da de leger færre bevægelseslege. For at fremme børnenes sundhed og undgå en inaktiv livsstil i en tidlig alder har det offentlige støttet og igangsat nye projekter i håb om, at udbredelsen af nye og gamle bevægelseslege kan få børnene til at være mere fysisk aktive. Fokuspunkterne i disse projekter er rettet mod især to begreber »playspots« samt »at legen skal læres.«

Udtrykket playspots bruges om fysisk aktivitet, hvor de fysiske omgivelser er betydningsbærende for lysten til at lege. I nutidens travle hverdag bliver legen ikke på samme måde videregivet fra forældre til barn, og det betyder, at børn skal lære legen på anden vis. En ny legemester kan være i form af »playwork«.

Playworks

Grundtanken i playworks er at tage udgangspunkt i den nye generations opvækst ved computeren og overføre dette til udendørs legepladser, så børnene bliver præsenteret for et motiverende alternativ til den stillesiddende leg. Fokuspunktet i playworks er at skabe miljøer, der tiltrækker børn og inspirerer dem til leg og bevægelse, altså legepladser. De skal dog nytænkes således, at digitale og intelligente legeteknologier kan anvendes som en ny form for legemestre.

Christians ydmyge forventninger til sit projekt er, at det kan danne grobund for at målrette og kontekstualisere fremtidige legeteknologier og teknologilege under hensyntagen til såvel legenes som teknologiernes nye mønstre og sammenhænge. Det skal i sidste ende få børn til at være mere fysiske aktive og dermed undgå diverse livsstilssygdomme.

Nye sundhedsperspektiver

Som netop belyst bidrager den idrætsvidenskabelige forskning med mange nuancer og finesser til sundhedsvidenskaben og inkluderer forskningsredskaber fra både det naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsfaglige felt. Forskningen på idræt er meget bred og bidrager på hver deres måde med unik viden indenfor sundhedsvidenskaben. Vi er i hvert i fald ikke i tvivl om, at sundhedsvidenskaben har brug for den forskning, som bliver udført på Idræt og Sundhed.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar