Artikler

Roskilde Festival på SU og med sundhed <3

18. oktober 2017

Når man er på festival kan det være yderst vanskeligt at få reel næring til kroppen og man ender hurtigt med at få brugt en masse penge og lang tid i kø for at få noget mad som kun tilføre en fedt, sukker og salt!

Jeg skal selv på Roskilde Festival i år, ligesom jeg har været 5 gange tidligere. Derfor kender jeg også alt til følelsen af at have lyst til nem, billig mad som ikke er fyldt med tomme kalorier. Hvis du ligesom mig selv gerne vil have mulighed for at spare lidt penge OG samtidig få god sund mad under en festival, så kan du samle inspiration fra min pakkeliste. Jeg har ikke selv tænkt mig at leve efter denne pakkeliste alle dage, men måske blot 3 ud af de 7 dage som festivallen varer.

Morgenmad:

Bland en frysepose med; chiafrø, hørfrø, havregryn og proteinpulver efter ønsket smag (jeg bruger vanilie eller chokolade). Hæld den ønskede mængde morgenmadsblanding op i en plastikboks/kop og tilføj så meget vand at “grøden” er meget fugtig. Rør grundigt rundt og vent omkring 15 minutter på at chiafrøene har opsuget en masse væske, BUM – nu har du en nem, mættende og super sund grød som holder dig kørende. Hvis du har overskud til det kan du også hælde vand på grøden om aftenen og spise den om morgenen. Grøden indeholder både sunde fedtsyre, kalk, protein, jern og holder dit blodsukker stabilt.

Frokost:

Rugbrød med markrel eller torskerogn er en klar favorit!! Nemt, mættende og fyldt med sundt fedt og fuldkorn! Bønnepostej er også super sundt, men det er dyrt og mange synes det smager kedeligt. Fåborg leverpostej er også en klassiker, men den indeholder simpelthen for mange E-numre og usundt fedt til blodårene til at jeg kan anbefale den. Hvis man ikke er til fiskepålæg, kan anbefales peanutbutter, hummus på dåse, figenpålæg, syltetøj på tube og en sukkerfri Nutella (38 kr.)

Aftensmad:

Medbring en plastik madkasse og et stort udvalg af dåser! Til aftensmad kan du nemt blande dig en salat af fx en dåse tun, en dåse majs, en dåse ærter og hummus. Jeg medbringer selv dåser med: Kylling, tun, torskerogn, kidney beans, butter beans, kikærter, majs, ærter, soltørrede tomater, grønne bønner og hummus. En dåse koster mellem 4 – 20 kr, og hvis du blander 1 dåse med kød og 2 grøntsags dåser i din madkasse så har du ihvertfald rigeligt mad til 1 person, måske 2 personer.

Hvis du er så snedig at medbringe en form for redskab til at koge vand som en gryde til at putte på de opstillede grill, et spritblus eller en jetkoger – som jeg selv medbringer, så åbner det op for langt flere muligheder. Udover at medbringe forskellige former for kød på dåse (tun, torsk, kylling) og dåser med grøntsager (majs, ærter, bønner, gulerødder mm.) kan du med fordel medbringe fuldkorns pasta/spaghetti/nudler, de super sunde quinoa og soya/bønne spaghetti som er rige på vitaminer og protein. Kog pasta/quinoa eller andet op, tilføj evt. en dåse kidney beans og en dåse kylling og du har en nem, billig og sund ret! Du kan også købe soja køderstatning som kaldes Soy4You det kan koges op med oksekødsbouillon og skulle smage og have samme konsistens som oksekød, men det koster ligeså meget som en pakke kød – og er derfor ikke specielt billigt (selvom det er smart og sundt).

Drikke:

Jeg er selv ekstrem kræsen når det kommer til drikkevare, øl er for bittert, sommersby for sødt og hvidvin for surt! Tilgengæld er jeg glad for juice og sodavand som smager friskt. Derfor tager jeg en god blanding af brikjuice med som æble, ananas, appelsin og 2 l. tranebær juice og en god stærk rød saft. Så kan jeg nemlig lave drinksne; Ævlebævle, Cranberry Vodka, Pineapple Vodka og Filur. Derudover tager jeg sodavand med citrus smag og danskvand med, så der kan laves skinny bitches (danskvand, vodka og lidt citrus sodavand). Endeligt tager jeg Nordic øl (0,5 % alkohol) og Shandy (2,3% alkohol) med, da de ikke indeholder så meget alkohol og smager herligt ?

God festival!!

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar