Jeg har testet for dig..

Boganmeldelse: Motivation!

19. oktober 2017

Boganmeldelse: Motivation! Udgivet i Løbemagasinet

Amanda Bøge Bohn anmelder  Mentaltræning, Træningsbøger

Vi har anmeldt træningsbogen “Motivation! Nå i mål med din træning”

Motivation! Giver dig et indblik i de processer, der er afgørende for at nå i mål, hvad end dit mål er bare at komme i gang og fastholde den gode rytme, eller om det er at forbedre dig på den ene eller anden måde.

Bogen består af 22 letlæselige kapitler, som fører dig grundigt ind i årsagerne til, at motivationen falder og stiger

For de fleste stiger og falder motivationen i forhold til træning, og til tider kan man i længere perioder helt miste motivationen.

I Motivation! får du vejledning til at få og bevare motivationen – uafhængigt af dit ambitionsniveau. Bogen består af 22 letlæselige kapitler, som fører dig grundigt ind i årsagerne til, at motivationen falder og stiger. Derved beskriver den også, hvordan du bevarer motivationen og ser muligheder i stedet for udfordringer.

Det er befriende, at bogen ikke har fastlagte træningsplaner over, hvordan du skal tænke og handle for at lykkes.

Bogen tager udgangspunkt i hverdagssituationer, som kan virke udfordrende i forhold til at opretholde motivationen til at træne

I stedet inviteres du til refleksion over dine egne tanker og handlinger gennem spørgsmål som “Hvad vil du helt konkret gøre i typiske svære situationer for at vælge at træne?”

Bogen bliver dermed et yderst personligt værktøj til, hvordan lige netop du opnår motivation til de gøremål, som du ønsker at fastholde glæden ved. Bogen tager udgangspunkt i hverdagssituationer, som kan virke udfordrende i forhold til at opretholde motivationen til at træne. Med enkle tips får du redskaber til at vende situationen og opretholde din motivation.

Bogen er delt op i forberedelse, handling og vedligeholdelse, så du kan læse om lige præcis den fase, du selv befinder dig i.

Motivation! er skrevet af Nicklas Pyrdol (sportspsykologisk konsulent og del af Team Danmarks netværk), Brian Overkær (fysioterapeut, konceptudvikler og foredragsholder) og Henning Langberg (professor ved Københavns Universitet).

Bedømmelse:

 

Titel: MOTIVATION! Nå i mål med din træning!

Forfatter: Henning Langberg, Nicklas Pyrdo, Brian Overkær

Forlag: FADL

Antal sider: 277

Vejl. pris: 280,-

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar